Eksempel på en session

En baby kan typisk ikke holde fokus mere end ca. 30minutter. Årsagen til jeg afsætter 90 minutter er; at jeg ikke vil stresse øvelserne igennem. Jeg vil guide netop DIG og dit barn samt give dig TID til at være med i øvelserne, både når det gælder træningen for dig selv og øvelserne for dit barn.

 

Dagens program har udgangspunkt i hvor mange vågne og sovende børn der er lige netop dén dag. (Og hvis du har et sovende barn i samtlige 90minutter, kan du se frem til masser af træning).

 

En undervisningsgang kan se sådan ud og vil veksle fra gang til gang:

  • Vi starter med at hilse på alle børnene, lande i lokalet og få skabt en god stemning.
  • En sangleg med fokus på nærvær og berøring.
  • Lidt vilde danse til vækkelse af vestibulærsansen.
  • En rolig øvelse og dæmpe stimulationen igen.
  • Så er det leg med fokus på følesansen/taktile sans.
  • Og så lidt tempo med lege som vækker muskelledsansen.

Så er det tid til fokus på træning af mor/far imens børnene får en pause:

  • Vi starter altid med knibeøvelser af forskellig karakter og længde.
  • Dernæst vil der være varierede øvelser for den dybe mavemuskulatur.
  • Jeg vil ALTID gå rundt og tilbyde at tjekke om den korrekte muskulatur aktiveres.
  • Den enkelte vil blive udfordret individuelt, afhængig af dagsform.
  • Som udgangspunkt vil der være fokus på flere muskelgrupper, såsom arme, skuldre, balder, lår og fødder.
  • Til slut trækkes børnene stille rundt på tæpper ledsaget af rolig musik.
  • Vi siger tak for i dag og på gensyn.

 

Der er 100% fokus på få aktiveret de dybe mavemuskler, da de er afgørende for samling af eventuelle delte mavemuskler (rectus diastase).


Sundhedsstyrelsen siger...

Sundhedsstyrelsen skrev 2016; 'Giv dit barn mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen'. 

Denne sunde besked understøtter blot mit simple budskab til de bedste forældre jeres barn har valgt - bevægelse gør godt!!

I sammenarbejde med Sund By Netværket udgav Sundhedsstyrelsen januar 2017 en folder med inspiration til, hvordan forældre kan sørge for, at børn på hhv. 0-1 år og 1-4 år er fysisk aktive.
Find folderen hér;
Støt dit barn til aktiv bevægelse.

Der er i forbindelse med dette også udgivet foldere om 0-2 åriges sundhed på 5 sprog; arabisk, engelsk, farsi, polsk og somali.
Find folderen hér;
Sunde børn i et nyt land.


©Tummytime 2017     Julsøvej 126, Sejs-Svejbæk, 8600 Silkeborg      info@tummytime.dk    CVR-nr. 38219014